Det skyldes en vildfarelse fordi støjmålerfirmaet nægtede at forklare de famøse 10,992 dB(A)
Det kan du læse mere om her Midling flere kilder knappen Vindmølleindustrien

Skal en støjrapport skabe afklaring eller forvirring?
Er det ikke en støjrapports fornemmeste opgave at skabe afklaring i stedet for at skabe forvirring?

Det kan godt være, at professionelle støjkonsulenter forstår hvert et ord i en støjrapport
Men nu læses støjrapporter altså også af menigmand
Og som menigmand finder jeg det temmelig forvirrende at branchen har accepteret at blande æbler og pærer
Som menigmand kan der kun være een korrekt formel for beregning af afstandsdæmpning
Men, næh nej - professionelle støjkonsulenter benytter sig af både relativ og absolut afstandsdæmpning og kalder det hele for afstandsdæmpning
Og det er naturligvis 2 forskellige formler
Og i matematikernes verden bruger man dB(A) som et udtryk for et lydtryk pr m²
Og matematikerne bruger dB_W(A) som et udtryk for en lydkildes lydeffekt
Og menigmand bruger blot Watt og slet ikke hverken dB(A) eller dB_W(A) som et udtryk for en lydkildes lydeffekt
Hvornår har du sidst sagt, at dine højtalere er på 20 dB_W(A)?
Nej vel, du siger at dine højtalere er på 100 Watt
Hvis du absolut vil omregne Watt til dB_W(A), så kig her: coolconversion.com
Men, næh nej - professionelle støjkonsulenter bekymrer sig ikke om den slags formaliteter
Næh - professionelle støjkonsulenter bruger dB(A) om både lydeffekt og lydtryk pr m²
Blot for sådan ligesom at "fremme" forståelsen

Afklaring:

Relativ afstandsdæmpning:
   Er den reelle afstandsdæmpning ved en øgning af afstanden

   Den er fuldstændig uafhængig af både støjkildens lydeffektniveau og støjkildens lydtryksniveau
   Og den kan bruges uanset udgangspunktet for øgning af afstanden
   Altså kan den bruges, når man kender afstanden fra støjkilden til det sted, hvor der klages over støj (referencepunktet)
   Altså kan den også bruges, når man øger afstanden fra x meter til y meter

Absolut afstandsdæmpning:
   Er reelt en god gammeldags sammenblanding af æbler og pærer, som vil få min gamle regnelærer til at vende sig i graven
   Den består af:
      1. en reel omregning af
          støjkildens lydeffektniveau udtrykt i Watt omregnet til dB_W(A) til
          støjkildens lydtryksniveau ved en afstand på 1 meter udtrykt i Watt pr m² omregnet til dB(A)
      2. den reelle afstandsdæmpning ved en øgning af afstanden fra 1 meter udtrykt i Watt pr m² omregnet til dB(A)

   Altså en blanding af Watt og Watt pr m² omregnet til dB_W(A) og dB(A)
   Og den kan KUN bruges, når man beregner ud fra støjkildens lydeffektniveau

Forvirring:
Men, næh nej - på en venlig forespørgsel om, hvor de knap 11 dB(A) stammer fra
Vi lader lige staklen blive i sin vildfarelse med udtalelsen
Jeg fastholder, at beregningerne er udført metodemæssigt korrekt

Det kan godt være at ovennævnte er noget vrøvl, men det beviser jo kun, at en støjrapport ikke giver den afklaring, som den burde
En støjrapport burde være så klar i mælet, at også menigmand kan forstå den

Ud over ovennævnte mangler der faktisk også nogle helt centrale nøgletal i støjrapporterne
Det er ganske enkelt at beregne, hvor stort det direkte støjniveau er, som man kan måle med en støjmåler
Både støjniveauet for den enkelte støjkilde og for det samlede støjniveau efter regulering for afstandsdæmpning, skærmdæmpning og reflektionsbidrag
Det er jo reelt det, der er udgangspunkt for at beregne støjbelastningen (det midlede støjniveau), som skal overholde den vejledende støjgrænse
Hvorfor i alverden skal dette holdes hemmeligt
Det er vel ikke fordi menigmand ikke skal have en kinamands chance for at efterkontrollere støjkildernes støjniveau
Det håber jeg virkelig ikke

Og derfor kan jeg kun opfordre Miljøstyrelsen og Refencelaboratoriet til at ændre kravene til en støjrapport
Altså:
   Angiv støjkildernes støjniveau (lydtryksniveau) og undlad at anvende begrebet Kildestyrke som implicit (kun for indviede) er lydeffektniveau
       Dermed kan man også undlade at anvende begrebet absolut afstandsdæmpning, som også kun er for indviede, der kan regne med en blanding af æbler og pærer
   Angiv støjkildernes direkte målbare støjniveau efter fradrag for skærmdæmpning, så menigmand kan efterkontrollere disse med en støjmåler
       Altså det støjniveau, der indgår i beregningen af støjbelastningen

Det er værd at bemærke, at diverse støjberegninger KUN er en ringe erstatning for en reel støjmåling
Således er det den reelle støjmåling, der er sandheden, hvis der er uoverensstemmelse mellem støjmålinger og støjbegninger
Støjberegninger er kun indført for at kunne beregne sig frem til en støjbelastning i et givent punkt
Dette kan f.eks. være nødvendigt, hvis man skal se ud i fremtiden og finde ud at, hvor meget et nyt anlæg vil støje
Det kan også erstatte reelle støjmålinger, hvor det vil være for besværligt at udføre disse
Men en støjberegning kan altså ALDRIG overtrumfe en reel støjmåling

Altså øges støjbelastningen ved uændret driftstid med samme antal dB(A), som støjniveauet hæves med

Hvis driftstiden halveres, så halveres også det midlede støjniveau (nedsættes med 3 dB(A))

Hvor T er midlingstidsrum og t_i til t_n er driftstider for de enkelte støjkilder
SPL_i til SPL_n er støjniveauet i dB(A) for de enkelte støjkilder (SPL står for Sound Pressure Level)